Sammen om nødvendige forandringer
[Dette er et dynamisk dokument, der vedvarende arbejdes med]
Ny politisk kultur
Vi vil arbejde for en politisk kultur, der er baseret på åbenhed, ærlighed og tillid. Alt for mange mennesker synes, at politik – og ikke mindst kommunalpolitik – er udenfor rækkevidde, og noget der bliver lavet i mod bag lukkede døre. Vi vil lave politik sammen med borgerne, og også med fx interesseorganisationer, virksomheder, fagprofessionelle og andre, der ved rigtig meget om og har interesse i et bestemt område.
Vi ønsker, at politik skabes i åbenhed og vil arbejde for en helt anden udvalgsstruktur, end den vi har i dag. Udvalgene skal afspejle de politikområder, som er vigtige i kommunen her og nu, og udvalg skal sammensættes af borgerne, interesseorganisationer, virksomheder, fagprofessionelle og selvfølgelig også af politikere. Vi vil arbejde for, at politik bliver vedkommende og interessant og for, at så mange så muligt er med til at skabe fremtiden i Faaborg-Midtfyn Kommune – blandt andet gennem åbne politiske laboratorier.
# politiske laboratorier
# ny udvalgsstruktur
# åbenhed, ærlighed og gennemsigtighed
Grøn Omstilling
Grøn omstilling og rent drikkevand er en mærkesag for Alternativet. Vi kan ikke blive ved med at drive rovdrift på miljøet. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der mange sprøjte-landbrug og kommunen rangerer lavt i biodiversitet i en undersøgelse foretaget af Danmarks Naturfredningsorganisation og Aarhus Universitet. Alternativet vil arbejde for, at Faaborg-Midtfyn Kommune vil leve op til kriterierne for at være en øko-kommune – en definition, som blandt andet er udviklet af Danmarks Naturfredningsforening. Vi vil arbejde for:
# Økologi på landbrugsarealer og matrix – producentsamarbejder; blandt andet gennem rådgivning og støtte
# Økologi i private haver
# Økologiske nyttehaver på kommunale arealer
# Økologi på kirkens arealer
# Økologisk bespisning i offentlige institutioner og bygninger, samt anvendelse af lokale, sæson- og klimavenlige råvarer
I tillæg hertil vil vi arbejde for, at vi i fremtiden kan kalde os for “klimakommune plus”. Betegnelsen er en mærkningsordning, der bl.a. er udviklet af Danmarks Naturfredningsforening. Se mere på: http://www.dn.dk/om-os/projekter- og-kampagner/klimakommuner/klimakommune- plus-kriterier/
Todelt seniorpolitik
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der en relativt stor andel ældre. Det betyder, at der er rigtig meget viden, rigtig mange erfaringer og rigtig mange ressourcer, der kan sættes i spil i kommunen. En væsentlig udfordring ved at have en ældre-politik er, at jo længere tid man har været her, jo mere forskellige er man. Mange ældre er raske og aktive og skal, i det omfang de ønsker det, have mulighed for at bruge deres kompetencer i nyttejobs, i foreningslivet, og ikke mindst at kunne byde ind med deres erfaringer i politiske processer.
De ældre der har behov for hjælp med personlig pleje og husholdning, skal have hjælp, der er tilpasset lige præcis deres behov. Kroppe og sind ældes forskelligt og ældres netværk/pårørende er forskellige, og derfor nytter det ikke noget med standardløsninger i ældreplejen. Det er vigtigt at mennesker, der har behov for hjælp, og deres pårørende, som ofte yder en stor indsats, får indflydelse på, hvordan deres hverdag er organiseret og ligeledes får mulighed for at tage del i aktiviteter i lokalsamfundet. Ensomhed er et stort problem – også blandt ældre. Måske er det i virkeligheden den allerstørste udfordring ved ældrelivet i et samfund, hvor det der tæller mest er ens binding til arbejdsmarkedet. Vi har skabt et samfund hvor man lever og gebærder sig adskilt, alt efter hvordan ens tilknytning til arbejdsmarkedet er.
# Seniorer skal dels inddrages i politik, dels på områder, der vedrører dem selv og dels på de områder, som de har mange års erfaringer med – ikke bare som rådgivende – de skal være med til at udvikle politik.
# Alternativet vil arbejde for at indsatser til seniorer, der har brug for pleje, skal tage hensyn til personens krop, situation, materielle omgivelser og netværk/pårørende. Der skal ansættes flere medarbejdere, så ingen er alene om nattevagter og så sygdom og stress i personalegruppen kan nedbringes.
# Alternativet støtter udarbejdelse af pårørendepolitik. Pårørendes indsats er undervurderet, og uvurderlig for borgerne og for kommunen.
# Alternativet vil i dialog med ældre om mad og dufte. Hvordan skal maden være, hvor skal den laves og hvem skal den spises sammen med?
# Alternativet vil vi arbejde for, at vi blander os noget mere med hinanden og kan få mere glæde af hinanden. Fx vil vi arbejde for inter-generationelle boligformer, hvor både unge, børnefamilier, seniorer, personer med handikaps, og alle andre kan bo dør om dør. Og vi vil samarbejde med frivillige og foreninger om at sikre, at ingen skal sidde alene hjemme og føle sig ensom.
Basisydelse uden modkrav
De sidste mange år har velfærdsstaten været under pres udefra og indefra. Krav til effektivisering, dokumentation og målinger har bidraget til en stigning i arbejdsrelateret stress og i antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser. Mange unge mistrives, de føler sig marginaliseret og kommer ikke i uddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Og misbrug af alkohol og narkotika er fortsat en udfordring.
Alternativet vil væk fra standardiserede løsningsmodeller med høj grad af kontrol og administration, og bevæge os i retning af velfærd baseret på tillid, hvor systemets professionelle går ind i et reelt og gensidigt samarbejde med den, som søger hjælp. Et samarbejde, der handler om at udfolde potentialer på højest mulig niveau, og som kalder på tillid frem for kontrol. Alternativet har grundlæggende tillid til kommunens fagfolk, og vi vil give plads til, at de kan bruge deres faglighed mere frit. Socialrådgivere, pædagoger og plejepersonale skal bruge mindre tid på at dokumentere og mere tid sammen med de mennesker, som kommer for at søge støtte. De skal have gode rammer til at udvikle løsninger sammen med de mennesker, de arbejder for. De akademiske og strategiske medarbejdere skal bruge mindre tid på at vedligeholde nøgletal og gennemføre effektmålinger, og i stedet bruge mere tid til at skabe gode rammer for inddragelse af borgere og samarbejdspartnere fra omverdenen. Samtidig skal de sikre, at vigtige principper for ligebehandling, retssikkerhed, ansvar og ressourcestyring holdes i hævd.
Alternativet nationalt og lokalt ønsker at forenkle det nuværende social- og beskæftigelsessystem. Alternativet vil arbejde for lokale forsøg med basisydelse uden modkrav i stedet for kontanthjælp. Forsøget skal dimensioneres og fokuseres således, at der bliver udviklet brugbar viden og erfaring, som kan bidrage til den større omstilling på nationalt plan. I forsøget skal indgå medarbejdere, der engagerer sig med personlig og faglig interesse for de mennesker, som deltager. Borgerne skal opleve en relevant og fair mulighed for rådgivning og sparring.
# forsøg med basisydelse uden modkrav
# korte, meningsfulde ressourceforløb
# tillid frem for kontrol
Familieliv i balance
Både ensomhed og stress er en udfordring for mange mennesker – unge som gamle. Alternativet vil arbejde for at skabe rammer for familieliv i balance, uanset om der er tale om en-personsfamilier eller flere-personsfamilier. Vi skal ikke leve i ældreghettoer, ungeghettoer, børnefamilieghettoer, adskilt efter hvor vi er i livet, og hvilken tilknytning vi har til arbejdsmarkedet. Vi støtter bæredygtigt alment boligbyggeri, der er rettet mod alle slags familier og har fællesskabet som omdrejningspunkt.
# Bæredygtigt alment boligbyggeri – intergenerationelle fællesskaber
Frie skoler – frie fagprofessionelle
Skolerne skal sættes fri til at udvikle egne profiler og sætte rammer for en meningsfuld skoledag. Både fri- og folkeskoler skal styrkes, og det er vigtigt at friskoler ikke bliver et fravalg fra folkeskolerne, men et aktivt tilvalg baseret på skolens særlige profil.
I Alternativet ønsker vi at bevare de lokale skoler, da de er med til at give energi og mening til lokalsamfundet. Ved at styrke de lokale skoler skaber vi samtidigt bedre forudsætninger for, at små- og mellemstore byer kan fastholde og tiltrække nye borgere. Mødet med empatiske, nærværende og tryghedsskabende voksne har kolossal betydning for børns muligheder for at kunne udvikle sig, lære nyt og eventuelt bryde uhensigtsmæssige mønstre. Det er derfor afgørende, at lærere og pædagoger har den nødvendige tid og overskud til at møde eleverne i øjenhøjde, ikke mindst er de pædagogiske kræfter uundværlige i et inklusionsperspektiv. Således skal vi have en anstændig normering både i skole og daginstitution, så alle vores børn kommer bedst muligt videre i livet.
I Alternativet vil vi sætte grundskolen fri! Fri til at udvikle og eksperimentere med undervisning og læring og give rum for, at hver skole kan udvikle sin egen lokalt forankrede identitet og profil. I denne sammenhæng vil et frit skolevalg lade det være op til den enkelte familie at træffe valg om, hvilken skole i kommunen, der tilbyder de rammer og undervisningsområder, der passer til deres børn. Med en fri skole, der udvikles gennem et fortløbende og innovativt samarbejde mellem lærere, og ledelse og i samspil med det omkringliggende samfund, etableres et grundlag for, at de professionelle voksne og lokalsamfundet omkring børnene oplever medejerskab, engagement og stolthed over skolen, undervisningen og eleverne.
Dagplejerne skal tilbydes en kommunalt finansieret uddannelse til pædagogisk assistent. En sådan opkvalificering af de mange dagplejere, der tilbyder små og trygge pasningsordninger lokalt, vil sikre kvalificeret pasning til gavn for børn og forældre. Vi ved, at det er de tidlige indsatser, der gør den største forskel med hensyn til at understøtte sunde og bæredygtige muligheder i menneskers liv. Derfor skal der være mange dygtige professionelle omkring vores børn i institutionerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. En pædagogisk uddannelse bør danne grundlag for arbejdet som dagplejer, hvilket også forbedrer dagplejerens senere jobmuligheder.
# Sæt skolerne fri
# Pasningstilbud skal tilpasses familiernes behov
# Frit skolevalg
Personer med handikap
Vores politik på handikapområdet læner sig op ad FN’s handikapkonventioner, og vi mener, at kommunen har en central rolle at spille ifht., at personer med handikap får mulighed for at deltage i aktiviteter, uddannelse, arbejdsliv osv. på egne vilkår. Vi hæfter os ved, at der har der været nogle gode tiltag i kommunen det sidste år såsom bedre adgang til sportshaller og ansættelse af en koordinator, men der er rigtig mange ting at gribe fat i på det her enormt brede område.
# etablering af NEST klasser, hvor fx børn med autisme kan gå i almindelige skoleklasser med reduceret elevtal
# Jobcentrene skal i samarbejde med lokale virksomheder finde arbejde til de der er godkendt til fleksjob, men ikke har noget job (20%)
# Sveriges-modellen efterprøves i forhold til voksen handikap området i FMK, som det også sker i andre kommuner (Århus fx)
# der skal indføres sundhedstjek for personer med handikap. Mennesker med handicap rammes langt oftere af sygdomme som sukkersyge, forhøjet blodtryk og diskusprolaps, og blandt personer med udviklingshæmning er levetiden i gennemsnit 14 år kortere end hos den generelle befolkning
# ferie med hjælper til personer med handicap
Ungdomsliv
Ungdomslivet i Faaborg-Midtfyn Kommune er udfordret på flere måder. Ca 17 % af de 18-24 årige var d. 1/6 2017 ikke i gang med uddannelse eller i gang med midlertidige aktiviteter (http://www.uucentersydfyn.dk/sites/uucentersydfyn.svendborg.bellcom.dk/files/PDF/halvaarsstatistik_juni_2017_-_samlet_ny.pdf)
En stor gruppe af grundskolens afgangselever bliver ikke vurderet uddannelsesparate, og det er først og fremmest fordi de mangler matematikkompetencer. I Alternativet forslår vi, at der ansættes matematikvejledere på skolerne, der kan være med til at sikre, at eleverne får de nødvendige matematikkompetencer. Der er et stort frafald fra både ungdomsuddannelse og praktikordninger, og her er det ikke nok med den nuværende ordning med overgangs-mentorer; mentorer skal følge med ind i praktikordninger og uddannelse. For de unge der har vanskeligt ved at møde i praktik eller uddannelse er det en yderligere udfordring, at transport-infrastrukturen er mangelfuld. Der må etableres transportmuligheder – evt. nye transportløsninger som lokale go-more eller samkørselsordninger, kombineret med offentlig transport.
Transporten er også en udfordring i forhold til Unge-projektet, der har til huse i Gislev. Det er vanskeligt at komme dertil fra mindre byer, og det tager lang tid. Projektet er belastet af for få ressourcer, og medarbejderne bruger tid på at hente de unge. Det er SÅ vigtigt at lige præcis denne målgruppe mødes med meningsfuldhed og får motivation til at gøre noget og blive nogen. Alternativet synes der skal laves kvalitetstilbud til de unge i hhv. Ringe og Faaborg, som kombineres med iværksætter-værksteder og mentorordninger med iværksættere og ildsjæle, der vil noget nyt og anderledes. Disse ungdomshuse skal have egen ledelse og budgetter – ligesom i Assens Kommune – så de faktisk kan handle.
Ungdomsvejledningen skal tilføres ressourcer og frisættes til at arbejde der, hvor der er brug for dem. Der er behov for en pulje på 3-400.000 kr., som kan bruges uden paragraffer til fx højskoleophold eller andet, som vil gøre vejen frem mere farbar for de allermest sårbare unge.
# Matematikvejledere til de unge i udskolingen der har brug for det
# Flere mentorer til fastholdelse af unge på uddannelse – ikke kun i overgang til uddannelse (samarbejde med frivillige organisationer?)
# Bedre transportmuligheder for unge til uddannelsessteder (lokal GoMore ordning?)
# Pulje til ungeområdet, der ikke er paragrafbundet (fx til højskole)
# Ungeenhed med egen ledelse og økonomi for de 15-30 årige( a la ungekontakten Svendborg/Assens)
# Flytning af Ungeindsats fra Gislev til hhv. Ringe og Faaborg, så de unge nemmere kan komme dertil
# Fleksible/mobile/gratis aktiviteter og events
# Ungdomsboliger på nye måder fx på plejehjem / med kollektive elementer / læringselementer
# Gratis psykologhjælp til unge
Frivillige og foreninger
Alle børn skal have mulighed for at deltage i fritids- og foreningsliv. Det mener Ståle Solbakken, og det mener vi også. Det kæmpe stykke arbejde der gøres af frivillige i foreninger af mange forskellige slags er det lim, der gør et hver-for-sig-fund til et sam-fund. Det frivillige arbejdes værdi kan ikke gøres op i penge - og hvis det skal gøres, bør det ikke være på udgiftssiden i det kommunale budget, men betragtes som en investering. Derfor synes vi i Alternativet i Faaborg-Midtfyn Kommune, at kommunen er gået langt over stregen i reduktionen af tilskud til foreningslivet, herunder hallerne, som drives af ildsjæle. Rul besparelserne tilbage og stilladser?? det vigtige og uvurderlige arbejde, der gøres lokalt. Det handler både om fællesskab, meningsfuldhed og sundhed, og det handler om at anerkende vores frivilliges indsats. Vi kan ikke drive kommune uden dem!
# besparelser på driftstilskud til haller skal rulles tilbage
# rådgivning om støtte til fonds- og puljeansøgninger skal styrkes
Mangfoldige fællesskaber
I Alternativet er en af vore kernemissioner som borgervalgte at insistere på, at alle de mennesker, vi møder på gader og stræder, ikke mindst dem der udtrykker modløshed, frustration og opgivenhed, kommer til at opleve sig som en levende og betydningsfuld del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen skal være en dynamisk og demokratisk kommune, hvor borgerinddragelse, borgerudvalg, samarbejde, diversitet, åbenhed, tillid og gennemsigtighed er fundamentet. Gennem dialog og samarbejde tror vi på, at vi kan skabe større sammenhæng mellem de beslutninger, der træffes politisk, og de borgere der bliver berørt. Vi tror på, at der kan skabes en langt mere solid oplevelse af medejerskab blandt kommunen borgere i forhold til den kommune og det fællesskab, vi alle er en del af. Dette er vores kommune - lad os gøre alt for, at dette udsagn rummer stolthed, glæde og mod!